Fællesfaciliteter

Generelle regler for fællesfaciliteter: 

Til fællesfaciliteterne henregnes tennisbane ved blok A, billardstue ved blok B, motionsrum/bordtennisrum ved blok D, fællesvaskeri ved blok D, selskabslokale ved blok F. Adgang hertil sker ved brug af en speciel elektronisk brik kaldet x-nøgle. Alle beboere har lige ret til anvendelse af fællesfaciliteterne. Der skal altid være en beboer tilstede når faciliteterne benyttes. Husdyr må ikke medbringes i motionsrum samt tennisbane. Al henkastning af papir, flasker og andre effekter er forbudt. Alle fællesfaciliteter skal efterlades i rengjort stand. 

Skader ved anvendelse af fællesfaciliteterne skal anmeldes til ejendomskontoret evt. ved indlevering af en seddel. Toilet bedes benyttet og efterladt, som det var deres eget. Alle døre forsynet med dørlukkere, skal være lukket og må ikke holdes åbne med måtter eller lignende.  

Alle fællesfaciliteter skal låses efter endt brug. Brug og ophold i fællesfaciliteterne imellem kl. 22.00 og 07.00 er forbudt. Børn under 14 år har kun adgang ifølge med personer over 18 år. Medbragte værdigenstande i fællesfaciliteterne henligger på eget ansvar. 

TENNISBANEN

Tennis- og basketballbanen er fælles og kun for ejerforeningens beboere. De opsatte net og de til enhver tid værende redskaber, skal behandles med fornøden omhu.

BILLARDSTUEN

Billardstuen kan ikke reserveres, og den må ikke benyttes til at holde arrangerede fester i. Tilhørende flasker skal returneres.

MOTIONS- OG BORDTENNISRUMMET

Motions- og bordtennisrummet er fælles, og kun for ejerforenings beboere. De opsatte net og de til enhver tid værende redskaber, skal behandles med fornøden omhu.

VASKERI

Maskinerne må kun benyttes som anført i brugsanvisningerne og skal rengøres efter endt brug. Reservation er mulig ved hjælp af elektronisk brik eller på internettet. Henvendelse til Ejendomskontoret for køb og udlevering af brik og password. Reservationen er kun gældende i 20 minutter efter den bestilte tid. Vaskeriet kan/må ikke benyttes efter kl. 22.00 og indtil kl. 07.00. Betaling sker samtidig med fællesudgifterne.

SELSKABSLOKALE

Benyttelse af selskabslokalet sker efter forudgående reservation hos gårdmændene og betaling af et reservationsgebyr. Depositum og leje betales forud ved udlevering af nøgle. Dette er til dækning af eventuelle skader. Lokalerne efterlades i rengjort og ryddelig stand. Benyttelse af selskabslokalerne sker i øvrigt i henhold til hertil hørende reglement.